Gry & Sif
1d ago
Designer
Opens the original posting in a new tab.
- Category
- Home goods
- Level
- Mid level
- Role type
- Full-time
- Location
- Denmark
- Workplace
- On-site
- Salary
- Not stated
- Posted
- Oct 7, 2026
- Source
About this role
DesignerVil du skabe finurlige produkter til børneværelset og bolig-accessories med sjæl?
Bliv en del af vores skønne team i hjertet af Ringsted, hvor du som designer får plads til at udfolde dine idéer og sætte dit præg på den videre udvikling af Gry & Sif.
Dansk design og ansvarlig produktion
Med en dybfølt kærlighed til Nepal og landets tradition for at arbejde med filt, har vi skabt en forretning med gode arbejds- og levevilkår. Så når 1500 nepalesiske kvinder fremstiller vores produkter, er det under fairtrade-certificerede forhold.
Vores filtprodukter spreder glæde over hele verden, og med 2.500 forhandlere og stabil vækst de seneste år, er vi i den grad klar til at forsætte eventyret.
Et team, der byder skæve idéer velkommen
I Ringsted venter 20 gode kolleger. Her giver vi plads og lov til dem, der vil og kan. Vi er superfleksible. Når bare du er lige så glad for at byde ind, som vi andre er – og for den gode energi, der følger med at være i vækst.
Du udvikler kollektioner, der indtager verden
Din hovedopgave bliver at skabe nye kollektioner. Her er du hands-on på alle designopgaver fra den spæde ideudvikling til planlægning, kommunikation med leverandørerne og lancering.
Undervejs kører du tæt parløb med vores designere Christina og Gry. Og med dit skarpe blik for, hvad der trender, bliver du en uundværlig sparringspartner.
Udover det kommer du også til at give dit besyv med, når vi udvikler vores visuelle identitet og emballering.
"Du arbejder selvfølgelig i tråd med vores designunivers. Men vi er i den grad åbne for dine ideer til, hvordan vi kan bygge på."- Gry, designer
Du tænker både kreativt og kommercielt
Da du har en del års erfaring fra en lignende stilling, ved du ikke bare, hvad der fungerer kreativt, men også kommercielt. Og da du altid kan se muligheder i selv den mest komplekse opgave, formår du at inspirere kollegerne med dine kreative løsningsforslag.
Ellers forestiller vi os, at du:
- nyder samarbejdet med kollegerne, samtidig med at du ikke er bange for at træffe en vigtig beslutning
- er konceptstærk og hurtigt kan sætte dig ind i Gry og Sifs kreative DNA
- tænker store tanker og ikke kan lade være med at bringe dine meninger og ideer til bordet.
Lyder det som noget for dig?
Så søg jobbet – gerne snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og slår til, når den rette kollega dukker op.
Har du spørgsmål til jobbet? Tag endelig fat i Gry Staunstrup på 70 20 31 18 eller gry@gryandsif.com.
- Vi glæder os til at høre fra dig!
Show more
Show less