Okapi udvikler elektronik, optik og sensorsystemer til forsvar og rumfart. Vores produkter skal tåle hårde miljøer, og de skal samtidig føles rigtige i hånden og se ud som noget, der er tænkt igennem. Vi søger den person, der skal være med til at definere Okapis designsprog.
Hvad du kommer til at arbejde med
- Udvikling af et fælles designsprog på tværs af vores produkter: form, materialer, finish og betjening
- Mekanisk konstruktion af kabinetter, beslag og bærbare enheder i CAD
- Ergonomi for brugere med handsker, hjelm og udstyr, ofte under pres
- Materialevalg, tætning, termik og produktionsvenlighed, herunder SLS-print og bearbejdning
- Tæt samarbejde med elektronik- og optikudviklere fra første skitse til serieproduktion
Hvem du er
- Uddannet industriel designer eller maskiningeniør, gerne med fod i begge lejre
- Du har de klassiske ingeniørdyder på plads: tolerancer, styrke, DFM
- Og du har øje for stramt skandinavisk design, hvor hver flade har en grund
- Du kan vise en portefølje, hvor funktion og æstetik trækker samme vej
Hvad vi tilbyder
En stol i et lille, erfarent team med eget værksted, printere og CNC, korte beslutningsveje og frihed til at sætte retningen. Arbejdssted i Greve. Fuldtid, start efter aftale.
Sådan søger du
Send CV, ansøgning og portefølje via LinkedIn. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette, så vent ikke på en frist.
Show more
Show less